Det kommunale selvstyre

Sogneforstanderskab og sogneråd

Indtil 1841 bestod lokaldemokratiet af en skolekommission og en fattigkommission, begge med præsten som formand og udpegede medlemmer.

I 1841 kom der en lov om sogneforstanderskaber (forløbere for sogneråd). Sognepræsten var automatisk medlem - og vel i de fleste tilfælde formand. Øvrige medlemmer blev valgt af mænd, der var over 25 år og som ejede mindst en tønde hartkorn. Altså et gårdmandsregimente. Sogneforstanderskaberne skulle ud over skole og fattigvæsen tage sig af vejvæsenet.

Sogneforstanderskaberne blev i 1867 afløst af sogneråd, hvortil der var udvidet valgret. Typisk valgtes 5 af sognerådets medlemmer af "de besiddende" (den større halvdel). Alle mænd havde stemmeret, når øvrige 4 medlemmer af sognerådet skulle vælges (den mindre halvdel).

Valg foregik ved, at man skrev navnet på den foretrukne kandidat ind i en protokol (altså ikke hemmelig afstemning).

 

Sognerådets opgaver

Skolen

Sognerådet skulle sørge for bygninger, lærerlønninger og eventuelle undervisnings-

materialer til skolerne.

Fattigvæsen

Fattige, der ikke kunne klare sig selv kunne bo i fattighuse. Sidst i 1800-tallet byggedes fattiggårde, med tilknyttet landbrugsdrift.

Vejene

Sognerådet havde ansvar for vedligehold af de lokale veje.