Sociale grupperinger

Socialt set tilhører bogens hovedpersoner, Jens og Marie vel nærmest bondesamfundets middelklasse.

Bondesamfundets overklasse, det var gårdmændene. I Svare enhver sit er det Jens Andersen fra Øster Haunstrup og Jens Jensen fra Vester Haunstrup, der repræsenterer gårdmændene. I økonomisk henseende har begge deres på det tørre. Det er som regel enten på Øster Haunstrup eller på Vester Haunstrup, der afholdes Bindstouw eller julegilder.

Gårdmandsklassen var et patriarkalsk samfund. Det var mændene der førte ordet, det var mændene der aftalte arrangerede ægteskaber for børnene, men bag mændene aner vi stærke gårdmandskoner, der bestemte ganske meget.

Gårdmændene var meget tilbageholdende med alle tiltag, der medførte udgifter for sognet, f. eks. skole eller fattighjælp. Men det var ikke fordi de i den forstand var påholdende. Vi hører om, at de som privatpersoner ofte bidrog rundeligt, både ved den ene og ved den anden lejlighed.

Men der var nok alligevel en udpræget standsbevidsthed. Jens’ forældre og Maries mor blev født som gårdmandsbørn, og bestræbte sig livet igennem på at holde en vis distance til lavere sociale klasser. Marie er realistisk nok til at indse, at hun ”bare” er født i et simpelt husmandssted, men på den anden side: hun han ikke lade være med at fundere over, hvor meget bedre hun havde været stillet, hvis alt havde været som i hendes bedstefars tid: da det var ham der var gårdmand på Øster Haunstrup.

Underklassen, det var de der ikke disponerede over agerjord, i bogen repræsenteret f. eks. ved Johanne, Henrik, Niels – og rakkerne!

Mange i denne underklasse bestræbte sig på at klare sig selv, svare enhver sit, men der var også en del, der simpelthen opgav, f. eks. Niels.