Tiende og skatter

Tiende og skatter

 

Tienden var oprindeligt delt i tre portioner: en tredjedel til bispen, en tredjedel til præsten, en tredjedel til kirken. I forbindelse med reformationen overtog kongen den tiendeanpart, som bisper tidligere havde fået. Tienden blev oprindeligt ydet ”i kærven”, d.v.s. at en tiendeudtager havde udtaget den tiendedel af gårdens produkter, som skulle ydes.

Der var i tidens løb blevet handlet meget med tienden. I Snejbjerg sogn ejedes både kongetiende og kirketiende af Møltrup.

Systemet var besværligt at håndtere, både for tiendeyder og for tiendenyder. Derfor blev der i den sidste del af 1700-tallet indgået mange tiendeakkorder. Man aftalte, hvor meget der skulle betales, uafhængigt af, hvor stor den aktuelle høst var. Tienden skulle ydes ”i skæppen”.

Nogle gik et skridt videre og aftalte, at der i stedet for korn, skulle betales en fast sum penge.

 

Tienden var såmænd tyngende nok. Men endnu værre var skatterne, som i hovedsagen hvilede på jorden.

Herudover blev der betalt ekstraskat: 1 rigsdaler om året for alle voksne.

 

 

Tiende Snejbjerg 1776. Fra præstens embedsbog

 

Korntiende

I Snejbjerg sogn udgjorde præstetienden 58 tønder rug, 2 tønder byg samt 6 rigsdaler i penge.

 

 

 

Kvægtiende

Af praktiske grunde blev kvægtiende afregnet i penge.

5 - 6 rigsdaler. .

 

Andet

Tienden omfatter også foder for får, nogle læs tørv samt noget tagrør.