Overgang til selveje

Fra statsmagtens side så man gerne, at så mange bønder som muligt købte ejendomme til selveje. Et problem var, at komplette herregårde, som ejede 200 tønder hartkorn bøndergods indenfor en afstand af to mil, ikke skulle betale skat af hovedgårdsjorden. Hvis herremænd solgte bøndergodset ville de miste denne skattefrihed. Der indførtes derfor en lov, hvorefter skattefrihed for hovedgårdsjord blev opretholdt, selvom bøndergods blev frasolgt.

 

Et andet problem var, at de færreste bønder kunne betale ejendommen. Statsmagten oprettede derfor lånemulighed i ”enkekassen”. Mange vestjyske bønder benyttede sig af den mulighed, men der var også mange herremænd, der lod størstedelen af købesummen stå i de frasolgte gårde.

 

Konsekvenser af alt dette blev en bølge af køb til selveje, især i 1790’erne.

 

Når bønderne købte til selveje bortfaldt hoveri. Men herremænd kunne opretholde andre ”herlighedsrettigheder”, for eksempel pligt til at køre for herremanden, hvis han havde behov for det.

 

Herregården Møltrup. Bygget af Rudolf de Linde i 1777