Landboreformerne

Landboreformerne

Midt i 1700-tallet ejede herremænd hovedparten af jorden. En del af denne jord blev drevet direkte under herregården, en del hørte til bondegårde, som normalvis også var ejet af herremænd, men fæstet (forpagtet) af bønder. Herremanden ejede både jord, bygninger og besætning.

 

Når en bonde fæstede en gård, betalte han indfæstning, hvis størrelse afhang af, hvor god gården var. I nogle tilfælde var en ejendom så dårlig, at ingen ville overtage den. I sådanne tilfælde kunne herremanden søge at tvinge en bondekarl til at overtage gården – uden indfæstning.

 

Løbende skulle bonden betale landgilde (forpagtningsafgift) og han skulle yde hoveri (arbejdsydelse) på herregården.

 

Herudover skulle bønderne betale skat til kongen (staten) og tiende. Endvidere diverse andre mindre betydende afgifter.

 

Herremanden var ansvarlig for betaling af skatter, også i de tilfælde, hvor fæstebønder ikke selv kunne betale.

 

Endvidere skulle herremanden udtage soldater.

 

For at få hele dette system til at fungere, blev der i 1733 indført stavnsbånd. Unge bønderkarle måtte ikke forlade det gods, de var født på.

 

Hele dette system gik i oplæsning i slutningen af 1700-tallet.