De åndelige vækkelser

I tiden omkring århundredeskiftet spillede kristendomsopfattelse en langt stærkere rolle end både før og senere.

 

"De omvendte", det var missionsfolkene, som lagde overordentlig stor vægt på det personlige Gudsforhold.

 

Grundtvigianerne lod sig mere inspirere af Grundtvigs udsagn "Menneske først, kristen så".

 

Missionsfolkene byggede missionshuse, Grundtvigianerne byggede forsamlingshuse og dannede i nogen tilfælde valgmenigheder.

 

Ja, og så var der naturligvis også den gang mange, der ikke gik så meget op i det der med kristendom, og der var enkelte, der tilsluttede sig sekter: dømmerne, baptister, mormoner.

 

I Snejbjerg sogn var der nogenlunde lige mange missionsfolk og grundtvigianere. Også blandt personerne i Egen lykkes smed finder vi repræsentanter for de forskellige kristendomsopfattelser.

Indre Mission

Bevægelsen havde - og har for så vidt stadig - højborg på Herning egnen. Der er i Snejbjerg sogn et meget aktivt menighedsliv i sognet, langt hen ad vejen med tilknytning til Indre Mission.

 

I Egen lykkes smed beskrives det, hvordan Indre Mission vinder frem, herunder også vækkelsesmøder.

 

Men Indre Mission fik ikke i Snejbjerg sogn en absolut dominerende rolle. Det lykkedes aldrig for missionsfolkene at opnå det, som lykkedes for missionsfolkene i nabosogne: at holde mejeriet lukket om søndagen og fuldstændigt at tørlægge sognet.

Grundtvigianere

Som reaktion på, at grundtvigianerne opfattede sognets præster som mørke missiosprædikanter løste nogle, deriblandt Hans Hansen og Else Marie, sognebånd til valgmenigheden i Herning.

Fritænkere

Sognet var kun lidt påvirket af det, som blev kaldt "Det moderne gennebrud" med Georg Brandes som bannerfører.

 

Men i folketællingen fra 1890 fandt jeg en malersvend, der betegnede sig selv som fritænker (ateist). Ham har jeg naturligvis medtaget i Egen lykkes smed.