Afholdsbevægelser

Afholdsbevægelser

 

Der blev drukket meget brændevin i 1800-tallet. Man sagde om min oldefar (ikke omtalt i mine bøger), at han havde "drukket mere brændevin end, der kan være i en ajletønde".

 

Hen imod århundredets slutning blev man mere og mere bevidst om de kedelige følgevirkninger af umådeholdent drikkeri. Dette tema behandles forholdsvis grundigt i Egen lykkes smed. Vi hører både om brændevinens forbandelser og (eksemplificeret via Ane Catrines liv) om, hvordan afholdsbevægelsen, rent lavpraktisk, var i stand til at skabe et bedre liv for de, der på den måde vristede sig fri af brændevinstågernes forbandelse.

 

Afholdsforeningerne fokuserede i snæver forstand på ædruelighed. Missionsfolkene drak naturligvis heller ikke, men de havde et lidt tvetydigt forhold til afholdsbevægelsen. Der var jo det "kedelige", at afholdsbevægelsen ikke tog afstand fra dans og kortspil etc.

 

 

Jeppe Aakjær var på besøg i Snejbjerg mindst 2 gange. Første gang i 1890, hvor han var inviteret af afholdsforeningen og optrådte som agitator for afholdssagen.

 

Anden gang i 1901, nu inviteret qua sit forfatterskab. Det var måske ved den lejlighed, han først fik inspiration til visen om Jens Vejmand.