Underklassen

Præstegårdens vaskekone, Marianne Brink, havde et hårdt liv.

 

Manden, Anders Brink, var daglejer. Men det var ikke så tit, han havde arbejde, for arbejdsgivere foretrak daglejere, der var mere arbejdsomme og mindre drikfældige end Anders.

 

Det blev lidt lettere for Marianne, da det lykkedes for hende at smide Anders ud fra lejligheden i Brogade. Så kunne hun selv beholde de penge, hun tjente ved at vaske i borgerhjem.

 

Den videbegærlige datter, Hermine, rejste til København. Hun blev gift med en ølhandler og klarede sig godt.

 

Knapt så godt gik det for Anders. Han havnede på fattiggården i Varde, men der brød han sig ikke om at være. Han vagabonderede. Men det var ulovligt, så fattigkommissionen i Varde sendte ham til ”disciplinering” på tvangsarbejdsanstalten i Ringkøbing.