Andelsbevægelse

Hjedding Andelsmejeri

Omkring 1880 var der en del herregårdsmejerier, som disponerede over så megen mælk, at man under hygiejniske forhold hver dag kunne kærnes smør. Det var ikke muligt på bøndergårde, hvor man kun havde få køer. Herregårdssmørret kunne sælges til langt højere priser end bøndersmørret.

 

Man oprettede en del steder fællesmejerier, som tilbød at købe mælk fra bønder, sådan at man kunne få så meget mælk, at der kunne kærnes smør hver dag. Disse fællesmejerier var typisk ejet af en købmand eller en gårdmand.

Men bønderne i Hjedding ved Varde enedes om at oprette eget fællesmejeri, et andelsmejeri. Andelshaverne forpligtede sig til at levere al mælk til det nye mejeri. Det var i 1882.

Der blev købt centrifuge, sådan at man fik mere fløde ud af mælken end ved håndskumning. Der blev købt en dampmaskine, som pumpede og opvarmede vand. Der blev købt moderne smørkærne.

Ideen virkede langt bedre end nogen vist havde drømt om. På mejeriet i Hjedding fik man stort smørudbytte, og prisen var mindst på højde med, hvad herregårdsmejerier kunne opnå.

 

I nabosognene gik man meget hurtigt i gang med at kopiere Hjedding folkene. I løbet af ganske få år blev der oprettet andelsmejerier i de allerfleste sogne.

 

Få år senere kopierede man ideen til svinesektoren, der blev oprettes andelssvineslagterier.

 

Og der blev oprettet brugsforeninger i rigtig mange sogne.

Bønderne blev i stand til at købe varer til en billigere pris og sælge produkter til en langt højere pris end hvad man havde været vant til.